Fuglsang Kunstmuseum

De nære træer
I 1764-84 arbejdede den dansk-tyske gartner Johan Ludvig Mansa (1740-1820) på den haveplan, der skulle blive til Fuglsang Have; den herregårdshave, der ligger umiddelbart bag Fuglsang Gods; nær ved befinder også Fuglsang Kunstmuseum sig i dag. Haven er blevet omlagt flere gange gennem årene, men som besøgende i dag fornemmer man, hvorledes det forstbotaniske stadig udgør en væsentlig del af grundkonceptet for Fuglsang Have. Her er en rigdom af sjældne træer og buske. Men træerne findes ikke kun iscenesat i havens sirlige planer, også det nærliggende Skejten har sine berømte træer, som mangen en kunstner gennem tiderne har ladet sig inspirere af, hvilket man fra tid til anden kan overbevise sig om ved en tur rundt i udstillingssalene på Fuglsang Kunstmuseum. Landskabsmaleriet er Fuglsang Kunstmuseums væsentligste genrer, og derfor har selvsagt også mange andre træer end de strikt lokale fundet vej til museets gallerier. Samtidig spiller træet også en vigtig rolle i den landskabsplan, der er blevet skabt for det nybyggede hus (indviet 2008); her fungerer træet som det element, der bygger bro mellem natur og kultur og skaber en sammenhæng og logik i forhold til den omkringliggende parknatur.

Træfortolkninger
Det var derfor nærliggende for Fuglsang Kunstmuseum at pege på træet, som områdets væsentligste stedskarakteristika, da de første drøftelser af den aktuelle udstilling blev indledt. Udstillingen KURS: TRÆET arbejder med en flerstrenget forståelse af den overordnede tematik. I samarbejde med udstillingens gæstekurator, billedkunstner Søren Lose, har Fuglsang Kunstmuseum stillet skarpt på træet både som begreb, motiv, materiale og som metafor for visuelle erkendelser, hvorfor “klassiske”, romantiske træ-motiver, der ellers spiller en væsentlig rolle i kunsthistorien, primært indgår som underliggende reference for udstillingen. Træets mange betydningsformer undersøges af en række både danske og udenlandske kunstnere: Søren Assenholt, Morten Steen Hebsgaard, Myoung Ho Lee, Gabriela Albergaria, Oliver van den Berg, Julian Rosefeldt, Sanna Kannisto og Thomas Demand. Der veksles mellem værker skabt direkte til udstillingen og indlånte værker, der udforsker og udfolder træets motiviske og erkendelsesmæssige potentiale.

Udstillingens stedsspecifikke træer
Den unge danske kunstner Søren Assenholt arbejder med det lokale lollandske egetræ, hvis historiske betydning han sætter i spil i et erindringsværk, hvor personalets subjektive erindringer om museets korte udstillingshistorik indlejres i værkets formelle struktur. Også den portugisiske kunstner Gabriela Albergaria har arbejdet stedsspecifikt i forhold til tematikken, og med indsamlet materiale fra områdets både danske og eksotiske træer, der bringes sammen i en særegen form for podning, har hun skabt et installatorisk værk til udstillingen. Havens kulturhistorie væves sammen med kunstnerens personlige refleksioner, koloniale referencer og moderne adfærdsstudier. Både Assenholt og Albergaria har bygget værkerne specifikt op omkring udstillingens tema og tilpasset det en personlig, men lokalt forankret kontekst.

Udstillingens solitære træer
Anderledes frit forholder viften af indlånte værker sig til udstillingens tematik; ligesom museets samlinger er rig på træer af ikke-lollandsk oprindelse, er også en række ikke stedsspecifikke træværker en væsentlig del af KURS: TRÆET. Den tyske kunstner Oliver van den Berg undersøger ikke træet og skoven som sådan, men udfordrer – som også Assenholt – træet som materiale. Her i form af en kæmpemæssig stjerneprojektor skabt i birkefinér men frarøvet sin funktionalitet og betydning, og gennem træet fremhævet og betydningsgjort som objekt. I den ligeledes tyske kunstner Julian Rosefeldts videoinstallation indfældes beskueren til gengæld direkte i et træ-univers, hensat som man er til en overraskende og ”usynlig” rydning af regnskovens træer; her udfordres forestillingen om skoven som utopi. Pointer, der også er på spil i Demands konstruerede univers, hvor alt ved nærmere eftersyn viser sig at være kulturelle artefakter og ikke skinbarlig natur. Naturen underlægges en mængde fortolkninger på Fuglsang Kunstmuseums udstilling om træ og træer; og skulle det blive vanskeligt at se skoven for bare træer, er det tilladt, som hos den finske kunstner Sanna Kannisto, at holde motivet ud i strakt arm og med et ”videnskabeligt” blik indgå i et distant, men humoristisk forhold til motivet og værkerne.

Deltagende kunstnere:
Gabriela Albergaria
Julian Rosenfeldt
Lise Harlev
Morten Steen Hebsgaard
Myoung Ho Lee
Oliver van den Berg
Rodney Graham
Sanna Kannisto
Søren Assenholt
Thomas Demand
Thomas Struth

KURS: THE TREE

The Intimate Trees
In 1764-84 the Danish-German gardener Johan Ludvig Mansa (1740-1820) was working on the garden plan that would become Fuglsang Garden, the manor house garden that is right behind Fuglsang Estate; today Fuglsang Kunstmuseum is also close by. The garden has been changed several times over the years, but as a visitor today you get a sense of how the forest botany makes up a significant part of the basic concept for Fuglsang Garden. There is a wealth of rare trees and bushes here. But the trees are not only found staged in the meticulously planned garden, the neighbouring Skejten also has famous trees that many artists have let themselves be inspired by, of which you can occasionally convince yourself with a trip round the exhibition rooms at Fuglsang Kunstmuseum. Landscape painting is one of Fuglsang Kunstmuseum’s principal genres and that is why trees other than the strictly local varieties have naturally found their way to the museum’s galleries. At the same time the tree also plays an important role in the landscape plan that has been created for the newly built house (inaugurated 2008); here the tree functions as the element which builds a bridge between nature and culture and creates a connection and logic in relation to the surrounding parkland.

Tree Interpretations
It was thus obvious for Fuglsang Kunstmuseum to point to the tree as the area’s most significant site characteristic when the first debates about the current exhibition were started. The exhibition KURS: THE TREE works with a multiple understanding of the overall theme. In collaboration with the guest curator of the exhibition, artist Søren Lose, Fuglsang Kunstmuseum has focused on the tree as both concept, motif, material and as a metaphor for visual realisations, which is why “classic” romantic tree motifs, which play an otherwise considerable role in art history, are primarily included as an underlying reference for the exhibition. The multiform significance of the tree is examined by a series of artists from Denmark and abroad: Søren Assenholt, Morten Steen Hebsgaard, Myoung Ho Lee, Gabriela Albergaria, Oliver van den Berg, Julian Rosefeldt, Sanna Kannisto and Thomas Demand. There are works created specifically for the exhibition as well as loaned materials which explore and expand the motif and cognitive potential of the tree.

The Exhibition's Site-specific Trees
The young Danish artist Søren Assenholt works with the local Lolland oak tree, the historical significance of which he puts into play in a memoir where the subjective memories of the staff concerning the museum’s brief exhibition history are incorporated into the formal structure of the piece. The Portuguese artist Gabriela Albergaria has worked site-specifically in relation to the theme and by means of material gathered from the area’s native and exotic trees, which are brought together through a special kind of grafting, she has created a piece for the exhibition. The cultural history of the garden is interwoven with the artist’s personal reflections, colonial references, and modern behavioural studies. Both Assenholt and Albergaria have specifically created their works around the exhibition’s theme and adapted them to a personal, but locally anchored context.

The Exhibition's Solitary Trees
The variety of loaned works relate to the theme of the exhibition in rather freer way; just as the museum’s collections are rich in trees of non- Lollandic origin, a series of different tree works are a significant part of KURS: THE TREE. The German artist Oliver van den Berg does not examine the tree and the forest as such, but challenges – just like Assenholt – the tree, or wood, as a material. Here with a huge star projector created from birch veneer and robbed of its functionality and significance; however, through the use of wood it is accentuated and made meaningful as an object. In the other German artist Julian Rosefeldt’s video installation, the viewer is drawn directly into a tree universe, as you are transported to a surprising and “invisible” clearing of the trees of the rainforest; here the idea of the forest as utopia is challenged. These points are also in play in Demand’s constructed universe, where on closer inspection everything turns out to be cultural artefacts and not nature incarnate. Nature is subjected to many interpretations at Fuglsang Kunstmuseum’s exhibition about wood and trees, and if it gets difficult to see the wood for trees you are allowed to do as the Finnish artist Sanna Kannisto; hold the image at arm’s length and use a “scientific” point of view to enter into a distant, but humorous relationship with the motif and the works.

Participating artists:
Gabriela Albergaria
Julian Rosenfeldt
Lise Harlev
Morten Steen Hebsgaard
Myoung Ho Lee
Oliver van den Berg
Rodney Graham
Sanna Kannisto
Søren Assenholt
Thomas Demand
Thomas Struth